Havareret bil påkørt af tog

Et tog påkørte tidligt fredag morgen en personbil, der var havareret på jernbanesporet i en bevogtet jernbaneoverskæring på Gærupvej i Højer. Ingen mennesker kom til skade ved påkørslen.

Bilen gik i stå midt på jernbanesporet efter, at den 36-årige fører kort forinden var kommet på slingrekurs og kørte af vejen. Da bilen efterfølgende ikke lod sig rokke ud af stedet, tændte den 36-årige havariblinket og gik efter hjælp. Men da han kom tilbage, havde toget påkørt bilen, oplyser vagtchefen for Syd- og Sønderjyllands Politi i Esbjerg.

Der skete kun mindre skader på toget og ingen personer kom til skade som følge af påkørslen.

/ritzau/

Tog påkørte bil, der var havareret i jernbaneoverskæring på Gærumvej i Højer.

Offentliggjort Sidst opdateret