Havde 40 kilo khat i bilen

Foto: Anders Knudsen

Offentliggjort Sidst opdateret

Der var rigeligt at tygge på, da en bil i forbindelse med en indrejsekontrol onsdag formiddag blev stoppet af politet.

Bilen indeholdt nemlig foruden to mænd af somalisk herkomst også 40,05 kg khat, oplyser Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.

Der er tale om en 37-årig mand fra Sverige og en 39-årig mand fra Holland, som blev anholdt og fremstillet i grundlovsforhør i løbet af torsdagen.