Havde kniv i underbukserne

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

En 19-årig mand fra Nykøbing er blevet sigtet for at overtræde den nye knivlov.

Offentliggjort Sidst opdateret

Ved midnat, natten til lørdag, fik politiet et tip om tre unge mænd, der befandt sig ved et hus på Hammerlodden.

Et par betjente fandt de tre på bagsiden af huset. Her var de i gang med at ryge hash, og den 19-årige havde fem gram hash på sig, oplyser politiets døgnrapport.

Desuden havde den unge mand en ulovlig kniv på 9,5 centimeter gemt i sine underbukser.