Københavns Byret har dømt fire unge mænd for sex med to 13-årige piger. En af dem blev yderligere dømt for voldtægt af den ene pige i et af tilfældene, da hun gjorde modstand.
Retten takserede det til tre måneders fængsel til de tre af mændene, der er henholdsvis 20, 22 og 28 år. Her havde pigerne givet samtykke til sex.
Den fjerde tiltalte, 20-årige AS, som stod bag voldtægten, fik ikke udmålt sin straf, da han først skal mentalundersøges.
Pigerne var i en periode kommet i en lejlighed, som AS havde på tidspunktet. Her skete det ved forskellige lejligheder, at de havde sex med mændene, og en enkelt gang var en af de 13-årige piger sammen med den 22-årige og den 28-årige mand på samme tid. Selvom pigerne havde løjet sig ældre og havde givet samtykke, vurderede retten, at mændene burde have vidst bedre.
Ved et af tilfældene foregik samlejet i en bil på en kirkegård midt om natten. Tiltalen gik også her på voldtægt, men retten fandt det ikke bevist, at hun ikke havde givet samtykke.
Voldtægten fandt sted, da det kammede over ved en fest i lejligheden. En af pigerne sagde nej flere gange, uden at AS stoppede, og derfor blev det ud over sex med en mindreårig også vurderet som voldtægt.
Eftersom de tiltalte har siddet varetægtsfængslet siden midten af august, blev de løsladt straks efter dommen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned