Haveforening igen ramt af indbrud
Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
Haveforeningen Åhaverne i Nykøbing har endnu engang haft besøg af indbrudstyve. Det sker kun et par dage efter, at der var indbrud i 11 huse.
Haveforeningen Åhaverne i Nykøbing er i øjeblikket præget af indbrud. I søndags var der indbrud i 11 huse, og nu har haveforeningen igen haft besøg af ubudne gæster. I går gik det ud over 17 haveejere i foreningen, som i alt tæller 70 huse.
Tyvene har ved begge indbrudsrunder gået efter ting uden stor værdi. Cigaretter, dåseøl og brændstof er umiddelbart tyvenes foretrukne udbytte. Men de har lavet store skader på husene ved at sparke døre ind og bryde dørkarme op.
At tyve nu igen har været på spil i haveforeningen, har skabt utryghed, fortæller Werner Madsen fra haveforeningens bestyrelse.
-Vi er utrygge ved at nogen render og roder rundt i vores personlige ejendele. Og man tænker jo, om de så kommer igen, og om vi i det hele taget tør at beholde haven. Der er mange tanker, der popper op. Man skal selvfølgelig ikke gå i panik, men det er ikke særligt rart, siger han.
Og så er haveejerne blevet utrygge efter at de første gang fik besked om, at politiet ikke havde tid til at komme ud og se på skaderne. Men efter de seneste indbrud sætter politiet ind, forsikrer Søren Vægter fra lokalpolitiet i Nykøbing.
-Vi var lidt bagud i mandags. Det hænger sammen med, at vi er nødt til at prioritere de ressourcer, som er til rådighed. Og i mandags havde vi en anden stor sag, som vi skulle tage os af. Den gjorde vi færdig, og nu har vi så også rettet fokus mod Åhaverne, siger han.
Søren Vægter fortæller, at politiet nu vil intensivere deres patruljering i området for at vise politiets tilstedeværelse. Og så vil politiet iværksætte en efterforskning for at finde ud af, hvem gerningsmændene er.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker