Helikopter finder død mand i Øresund
En redningshelikopter fandt tirsdag en fisker død i Øresund. Han er faldet i vandet, da han var ude at røgte sine ruser. Arkivfoto. Foto: Flyvevåbnets Pressetjeneste
Free/Flyvevåbnets Pressetjeneste
En fisker er tilsyneladende faldet over bord, da han tirsdag i sin kutter var ude at røgte garn.
En mand er tirsdag fundet død i Øresund ved en eftersøgning, der blev sat i gang, da en fiskekutter var set drivende ud for Skodsborg uden nogen om bord. Det oplyser vagtchef Palle Jørgensen, Nordsjællands Politi.
Manden blev fundet i vandet ud for Snekkersten af en redningshelikopter, og det stod klart, at hans liv ikke stod til at redde.
Der er hverken oplysninger om, hvem manden er, eller om hvordan han er død.
Det er folk på land, der slår alarm, da kutteren sejler på grund, og da de ikke kan se en besætning om bord.
- Manden er alene og har tilsyneladende sat en autopilot til, mens han røgtede garn, siger Palle Jørgensen.
Forsvarets Operationscenter, der står for redningsopgaver til søs, sendte to redningshelikoptere, der sammen med en svensk helikopter og flere redningsfartøjer deltog i eftersøgningen.
Kutteren er sejlet til havn i Vedbæk, oplyser vagtholdslederen hos Forsvarets Operationscenter.
Et ligsyn skal nu fastslå, hvad fiskeren døde af.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker