En eftersøgningshelikopter skal nu flyve lavt hen over et større område i Jammerbugten i forsøget på at finde en forsvunden fiskekutter.
Det oplyser Søværnets Operative Kommando torsdag ved middagstid.
"Puk" og den 60-årige fisker om bord er ikke set siden mandag eftermiddag.
- Vi håber på at få nye oplysninger, siger den vagthavende officer hos SOK.
Lynx-helikopteren fra flyvestationen i Karup skal flyve lavt hen over vandet i forsøget på at lokalisere fiskeren og hans 10 meter lange "Puk" med det røde styrehus.
- Fra redningsskibet "Nordsøen" ved vi, at der er god sigtbarhed i området, siger officeren.
Der er udpeget et 96 kvadratsømil stort område, som helikopteren skal gennemsøge.
Den 60-årige fisker og "Puk" blev sidst set mandag eftermiddag af en kollega under fiskeri efter rødspætter.
Eftersøgningsområdet er udpeget blandt andet på baggrund af oplysninger fra kollegaen, fortæller SOK.
Desuden er redningsmyndighederne i Tyskland, Storbritannien og Norge orienteret om den savnede fisker, ligesom skibe i Skagerak er blevet bedt om at holde skærpet udkig.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde