Helikopter ledte forgæves efter 69-årig

Politiet i Sydsjælland har indtil videre forgæves søgt efter en 69-årig mand, der fredag morgen forlod sit hjem på Manøvej i Næstved, hvor han boede alene.

En helikopter ledte søndag forgæves efter manden i området, hvor han kommer fra.

Fredag morgen som vanligt gik manden til den lokale Statoil-station i Sct. Jørgens Park i Næstveds centrum for at købe et par øl og cigaretter. Mod sædvane gik han videre i end anden retning end mod sit hjem.

Politiet har umiddelbart ingen mistanke om en forbrydelse, men undrer sig over mandens forsvinden.

Han var iført sort tøj, en sort tophue og har munkefrisure samt sømandstatoveringer på armene.

/ritzau/

En mand fras Næstved er siden fredag forsvundet. Politiet ledte efter ham med helikopter søndag, men uden resultat.

Offentliggjort Sidst opdateret