Helikopter redder tre fra synkende skib

Træskibet Perle fra Lemvig sank natten til mandag i Nordsøen i norsk farvand omkring 80 kilometer vest for Hanstholm. Besætningen på tre blev reddet af en norsk helikopter og er i god behold.

Besætningen udsendte nødsignaler, da skibet tog vand ind. Der var andre skibe i nærheden, men alligevel valgte nordmændene at sende en helikopter til undsætning.

Da helikopteren nåede frem, var to fra besætningen gået i en redningsflåde, der var fortøjet til skibet, mens den tredje stadig befandt sig om bord.

Alle tre blev fløjet til Kristianssand. Skibet sank nogle timer senere trods forsøg på at holde det flydende.

/ritzau/

Besætningen på tre blev reddet af norsk redningshelikopter fra træskibet Perle fra Lemvig, der sank 80 kilometer vest for Hanstholm.

Offentliggjort Sidst opdateret