Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, fordømmer drabet på det socialdemokratiske byrådsmedlem fra Struer, Birthe Christiansen, og kalder det "en grusom forbrydelse".
- Jeg er dybt rystet over, at det socialdemokratiske byrådsmedlem fra Struer, Birthe Christiansen, i dag er blevet knivdræbt i forbindelse med sit arbejde som socialrådgiver. Det en bestialsk handling, jeg på det skarpeste fordømmer. Det er helt meningsløst, at et menneske, der arbejder med at hjælpe andre, på den måde bliver offer for en grusom forbrydelse. Mine tanker går til hendes familie, pårørende, venner og kolleger. Socialdemokraterne har mistet et engageret medlem, som mange vil savne, siger Helle Thorning-Schmidt i en pressemeddelelse.
En 28-årig somalier er anholdt og sigtet for drabet. Han var i et forløb på jobcentret, hvor Birthe Christiansen arbejdede. Hun blev stukket ihjel på en parkeringsplads nær jobcentret.
Manden nægtede sig skyldig, da han blev anholdt og fremstilles onsdag aften i sagen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde