Hells Angels og Bandidos: Vi har indgået en aftale
Præsidenten for Bandidos, Michael Rosenvold, og Hells Angels' talsmand, Jørn Jønke Nielsen, bekræfter, at de har indgået en samarbejdsaftale. Det skriver DR Nyheder.
- Vi har indgået en aftale med Bandidos med virkning fra i dag. Derudover har jeg ingen kommentar, siger Jørn Jønke Nielsen onsdag til DR Nyheder.
Meldingen er stort set identisk fra Bandidos, som heller ikke har yderligere informationer at tilføje omkring indholdet af aftalen.
De to stridende grupperinger indgik efter rockerkrigen i slutningen af 1990'erne en freds- og samarbejdsaftale, som især handlede om, hvilke byer Hells Angels og Bandidos måtte have klubber i, skriver DR Nyheder.
Men i 2010 gjorde Bandidos officielt op med fredsaftalen. Den nye samarbejdsaftale skal ifølge DR Nyheder fungere som afløseren, og rockergrupperne har angiveligt ligget i forhandlinger siden efteråret 2012.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker