Et tomt tog bestående af otte vogne brændte natten til fredag lige uden for Fredericia Banegård.
Fra den såkaldte p-rist, hvor tog til store dele af Danmark rengøres og klargøres til den følgende dag, fik Fredericia Brandvæsen melding om brand klokken cirka 04.00.
To slukningstog og 14 mand blev sendt af sted, oplyser beredskabschef, Kaj Petersen til Fredericia Dagblad
- Det var lokomotivføreren selv, der opdagede branden og alarmerede os. Der var ingen i togene. Toget bestod af otte vogne. Fire er brændt og fire er røg- og sodskadede, siger beredskabschefen til Fredericia Dagblad.
Det største problem var ifølge Kaj Petersen at få strømmen slukket, så redningsmandskabet kunne komme til toget.
- Det tager lidt tid og skal gøres af Banedanmark, forklarer Kaj Petersen.
Der er tale om et såkaldt ER-regionaltog koblet sammen med et tilsvarende. Det er elektrisk og ligner et almindeligt IC3 intercitytog. Toget kører i regionaltrafikken på Sjælland.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned