Heltemod bliver belønnet
Foto: Campingvogn udbrændte totalt 5. juli i Marielyst.
Campingvogn udbrændte totalt 5. juli i Marielyst.
Fire politifolk belønnes af Carnegies Belønningsfond for at redde ældre kvinder ud af brændende campingvogn.
Fire politifolk ved Sydsjælland og Lolland-Falster Politi får hver især 10.000 kroner af Carnegies Belønningsfond for heltemodig indsats ved en brand i en campingvogn på Marielyst Camping 5. juli i år.
De fire politifolk er den 50-årige Stefan Lyngsfeldt Jensen, 33-årige Thomas Sylow samt Jørgen Bierkampf Gjørup og Carsten Sonne Hansen, begge 27 år.
Thomas Sylow og Stefan Lyngsfeldt Jensen kørte patrulje i Marielyst, da de klokken 04.27 om morgenen 5. juli opdagede kraftig sort røg fra Marielyst Camping. Da de nåede frem, så de røg og meterhøje flammer fra forteltet til en campingvogn. Samtidig ankom Jørgen Bierkampf Gjørup og Carsten Sonne Hansen i en anden patruljevogn.
Det lykkedes for Jørgen Bierkampf Gjørup at få to søstre på 90 og 77 år ud fra campingvognen. Den tredje søster, 91 år, var selv kravlet ud fra forteltet og blev bragt til Rigshospitalet i København, men døde af sine alvorlige forbrændinger.
Kort efter de to kvinder var reddet ud af campingvognen, stod den totalt omspændt af flammer og udbrændte i løbet af 10 minutter.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie