Henrik Qvortrup overvejer at anke Se og Hør-dom
Tidligere Se og Hør-redaktør vil vurdere, om dom skal ankes. Straf kan afsones med fodlænke, siger advokat.
Henrik Qvortrup vil i løbet af de næste to uger sammen med sin advokat overveje, om han vil anke dommen på et år og tre måneders fængsel.
Det fortalte den tidligere chefredaktør på Se og Hør, da han forlod Retten i Glostrup, efter at dommen i Se og Hør-sagen var faldet.
Tre af månederne skal afsones, mens den resterende tid gøres betinget mod vilkår om samfundstjeneste.
- Jeg er selvfølgelig skuffet over resultatet. Jeg var gået efter en frifindelse. Det fik jeg ikke, siger Henrik Qvortrup.
- Nu vil jeg med min fortræffelige advokat bruge de næste to uger til at overveje, om vi skal gå videre med den her sag, siger han.
Henrik Qvortrup indgik i 2008 en aftale med den såkaldte tys-tys-kilde om, at denne systematisk skulle komme med informationer om kendtes brug af kreditkort.
Anklagemyndigheden havde krævet op til to års ubetinget fængsel.
Ifølge Henrik Qvortrups advokat, Anders Nemeth, kan den tidligere chefredaktør afsone sin fængselsstraf med en fodlænke.
- Det, der omtales som tre måneder ubetinget, medfører rent teknisk ikke en frihedsberøvelse. Man får fornøjelsen af at afsone hjemme med fodlænke, siger Anders Nemeth.
- Det er en tilfredsstillelse, at vi sanktionsmæssigt er havnet væsentligt under det, anklagemyndigheden bad om, tilføjer han.
Som den eneste af de dømte i Se og Hør-sagen har den såkaldte tys-tys-kilde valgt at anke dommen på halvandet års fængsel til landsretten. De fire andre dømte har alle udbedt sig betænkningstid.
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker