HENVENDELSE OM RESERVEDELE LEDTE POLITIET PÅ SPORET AF CYKELTYV
Arkivfoto: Jan Knudsen
.
Politiet fik onsdag en anmeldelse om tyveri af to dyre elcykler i Nykøbing. Senere fik man et spor, som ledte frem til den ene af cyklerne.
En kundes forespørgsel på reservedele til elcykler i en forretning i Nykøbing skulle vise sig at blive et vigtigt led i politiets opklaring af et cykeltyveri.
Politiet fik i går onsdag en anmeldelse om, at to relativt dyre elcykler var blevet stjålet fra en adresse i Nykøbing. Og i forbindelse med efterforskningen fandt man ud af, at en forretning i byen havde haft besøg af en kunde, som efterspurgte reservedele til netop de cykler.
Onsdag aften fandt politiet så den ene af de stjålne cykler hos en 27-årig mand fra Nykøbing, og han blev derfor sigtet for tyveriet.
Den anden cykel er ikke dukket op og efterlyses derfor stadig. Der er tale om en sort cykel med røde stafferinger af mærket Bulls, fremgår det af politiets døgnrapport.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned