Heroin sender tre danskere på hospital i Amsterdam
Pushere i den store hollandske by har bragt danske turister i fare. Dusør udloves af myndighederne
Tre unge danskere kom galt af sted, da de i Amsterdam ville indtage hvidt pulver, som de troede var kokain.
I virkeligheden var der tale om heroin, skriver det nederlandske netmedie nltimes.
Danskerne blev så syge, at de blev bragt til et hospital for at blive behandlet, oplyser myndigheder i millionbyen.
Det er ikke klarlagt, om de tre, der er 21, 22 og 24 år, har købt stoffet på det samme sted.
Alle tre er blevet udskrevet, skriver nltimes.
I forsøget på at få opklaret sagen har myndighederne udlovet en dusør på 15.000 euro for oplysninger, der kan fører til anholdelse af sælgeren.
Både sidste efterår og i vinter har myndighederne ført en intensiv kampagne for at advare mod pushere, der truer turisters helbred ved at sælge dem hvid heroin.
Blandt andet har der ved centralstationen været placeret advarsler mod fænomenet på engelsk.
Mange narres til at tro, at de får kokain.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned