Brandfolk og hesteejere måtte kæmpe hårdt for at redde hest op af å på Falster onsdag formiddag.
Jakob PoulsenJakobPoulsen
OffentliggjortSidst opdateret
Brandfolk fra Lolland-Falster Brandvæsen måtte næsten bogstaveligt talt lægge alle kræfter i, da de onsdag kort før klokken 11.30 blev tilkaldt for at redde en hest op af Tingsted Å.
Hesten var af ukendte årsager faldet næsten helt ned i åen ved Tingbanken tæt ved Tingsted Kirke i Tingsted. Her lå den ifølge brandinspektør Brian Midjord Petersen med to tredjedele af kroppen nede i åen, da brandfolkene ankom.
Ifølge brandinspektøren var det ejerne selv, der opdagede, at hesten var faldet i åen, men de kunne ikke få den op ved egen hjælp. - Vi fik lagt en stor strop omkring den, og så trak vi den op. Den var meget afkræftet og havde krampe i benene, da den kom op, og den blev liggende på jorden. - Vi pakkede den ind i alu-folie, ligesom man gør med trafikofre, og en presenning, og så gav hesteejerne den massage, og efter et kvarters tid blev vi enige om at prøve at få den op at stå, og det gik fint, og den virkede glad, fortæller Brian Midjord Petersen.
Han betegner situationen, da den lå i vandet som lidt kritisk, men heldigvis endte det hele lykkeligt. Hvor længe hesten har ligget med det meste af kroppen nede i åen, vides ikke, da der ikke er nogen, der har set uheldet ske.
Brandinspektøren roser hesteejerne for en flot indsats i arbejdet med at tage sig af hesten, ikke mindst da den var trukket op af åen.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde