Hestehandel førte til voldstrusler

En strid i forbindelse med en handel med en hest på Vestlolland tilbage i foråret 2009 fik i går, torsdag, sit endelige punktum ved Retten i Nykøbing.

Her blev en kvinde og en mand idømt henholdsvis 14 dage og 10 dages betinget fængselsstraf for trusler.

Det var en 27-årig kvinde fra Sjælland der havde solgt hesten men fortrød handlen. Det resulterede i en begivenhedsrig nat, hvor den 27-årige havde taget den medtiltalte mand på 30 år med fra Sjælland til Vestlolland, hvor de hentede hesten på en adresse i Vindeby. og fik anbragt den i en medbragt hestetrailer.

Hestens nye ejer fulgte efter og ved Halsted truede begge parter kvinden fra Vestlolland. De holdt en kæde op i hænderne og sagde til hesteejeren, at hvis hesten aldrig kom til at gå igen ville hun heller ikke komme til det, og de treude hende med, at hun skulle sidde i en kørestol resten af sit liv.

Kvinden anmeldte både selvtægten med hesten og truslerne til politiet.
Den forurettede kvinde kunne også anmelde at den 20-årige kvinde to dage før episoden med hestetyveriet havde sendt en sms med en stærkt truende ordlyd.

Kvinden blev dømt for sms’en og begge de tiltalte for truslerne på landevejen den mørke nat.
De modtog begge dommen.

Stridigheder om et salg af en hest på Vestlolland endte i retten.

Offentliggjort Sidst opdateret