Hesterytter død efter trafikulykke på Fyn
En kvinde, der onsdag blev ramt af en bil, da hendes hest sprang ud foran den, er død af sine kvæstelser.
En 43-årig kvinde er torsdag død af de kvæstelser, hun pådrog sig ved en trafikulykke på Fyn onsdag eftermiddag.
Det oplyser Fyns Politi på Twitter.
Ulykken skete klokken 13.10 på Strandvejen ved Vejstrup nordøst for Svendborg, da kvinden var ude at ride.
Ifølge det regionale medie fyens.dk var kvinden ud at ride med en 40-årig veninde, da det gik galt.
Veninderne var på vej til stranden og skridtede i rabatten. Da en bilist, som satte farten ned og trak ud, kørte udenom dem, blev den 43-åriges hest skræmt af et eller andet og sprang ud lige foran bilen.
Kvinden blev hårdt kvæstet bragt til sygehuset, men hendes liv stod ikke til at redde. Hendes pårørende er underrettet, oplyser politiet.
Ifølge fyens.dk fik hesten så store skader, at den blev aflivet umiddelbart efter ulykken af en tilkaldt dyrlæge.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde