HISTORISK BØDE: FOR FØRSTE GANG LYKKEDES DET
Ny teknologi giver politiet bedre muligheder - og motorcyklister skal nu til at tænke endnu mere over deres fart. Foto: Katrine Becher Damkjær/Ritzau Scanpix
Katrine Becher Damkjær
Det lykkedes Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi at tage et billede af en motorcykel i for høj fart henover Farøbroerne.
Onsdag aften blev der skrevet politihistorie på Farøbroerne mellem Sjælland og Falster.
Det meddeler Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
For første gang nogensinde lykkedes det nemlig en fotovogn at blitze en motorcykel med en helt almindelig standardteknik. En motorcykel, der kørte for stærkt henover Farøbroerne, vel at mærke.
- Det er et helt usædvanligt skarpt billede, og det er første gang, at vi på den måde kan sende en bøde ud, siger lederen af færdselspolitiet i politikredsen, politikommissær Søren Skotte, til TV2 Øst.
Når den bøde er historisk, så er det fordi, det hidtil ikke har været muligt for politiets fotovogne at blitze motorcyklister, der kommer kørende i for høj fart. Fotovognene tager nemlig kun billeder forfra, og da motorcykler kun har nummerplader bagpå, har for hurtigt kørende tohjulede køretøjer oftest sluppet godt fra deres forseelser.
Men nu har politiet fået opgraderet deres såkaldte ATK-vogne, så der nu er to kameraer i vognen, der dermed kan tage billeder af køretøj både forfra og bagfra.
Tidligere har politiet skulle bruge forskellige 'tricks', hvis de skulle uddele fartbøder til motorcyklister, men ofte lykkedes det ikke, fortæller TV2 Øst.
De nye vogne gør det nu altså markant nemmere at fange for hurtigt kørende folk på den tohjulede. Og onsdag aften røg den første motorcyklist altså i fælden på motorvejen henover Farøbroerne. Han kørte 104 km/t, hvor den tilladte hastighed er 90 km/t hen over broen. Det betyder, at fartsynderen kan imødese en bøde på 1200 kroner.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde