- Store dele af kirken er sodskadet, og kirken kunne være udbrændt, hvis man ikke havde opdaget ilden på det tidspunkt, fortæller vagtchef Tage Jehn fra Syd- og Sønderjyllands Politi til Ritzau.
Anmeldelsen om branden indløb klokken 11.42. Herefter kæmpede brandfolk med at få styr på branden.
- Branden er opstået i en tilbygning til kirken. Der er noget, der har stået og ulmet, fortæller Tage Jehn.
Vagtchefen ved endnu ikke, hvad der er den præcise årsag til branden. Ødelæggelserne i tilbygningen er så store, at det kan man ikke umiddelbart se.
- Der er to etager, som er mere eller mindre udbrændt i tilbygningen, fortæller Tage Jehn.
Ifølge vagtchefen er selve kirken gået fri af flammerne. Formentlig har branden ikke fået ilt nok til at kunne brede sig ind i selve kirken.
- Hvis det var sket, så var det gået rigtig galt, siger Tage Jehn.
Mens flammerne holdt sig fra selve kirken, så fandt røgen alligevel en vej ind under taget.
Ifølge kirkens hjemmeside er den historiske kirke opført i tidsrummet mellem 1225 og 1325 i senromansk og tidlige gotisk byggestil. I den periode var blandt andre Valdemar Sejr konge i Danmark.
Kirken rummer flere historiske kulturskatte, blandt andet træskulpturer og kalkmalerier.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde