Et forsøg på at være hjælpsom over for et par tyske turister endte med, at en 73-årig mand blev snydt eftertrykkeligt.
Tilsyneladende har en omrejsende gruppe banditter fundet en ny måde at svindle sig til penge på.
- Det er ikke noget, vi har set før. Så der skal lyde en advarsel herfra mod at låne sit dankort ud på den måde, siger talsmand Jørgen Hassing fra Midt- og Vestjyllands Politi.
Den 73-årige mand fra Viborg var kørt ind på en ubemandet tankstation, da han mødte et par udlændinge i en ældre Audi på tyske plader. De stod med en 500-krone-seddel, som automaten ikke tager imod.
Så derfor overtalte de den ældre mand til, at han fik sedlen, men at de til gengæld fik lov at tanke for et tilsvarende beløb på hans dankort. Først senere opdagede han, at de to udlændinge havde givet ham et forkert kort tilbage.
- Det stammede fra en kontohaver i Århus, der tilsyneladende har mistet sit kort på samme måde. Mandens eget dankort er der nu blevet hævet på 14 gange, siger Jørgen Hassing.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker