Vestre Landsret har besluttet, at isfirmaet Hjem-Is' konkurrent, Viking-Is, ikke må sælge is fra bil i Syd- og Sønderjylland.
Dermed stadfæster landsretten et fogedforbud, som Retten i Sønderborg nedlagde i august.
Viking-Is begyndte i marts at køre is ud på syd- og sønderjyske gader og veje, men Hjem-Is, der var først med modellen med at sælge is fra omkringkørende biler, følte sit koncept, rutelister og andre erhvervshemmeligheder, gået for nær.
- Den korte version er, at Viking-Is ikke må omkøre konsumis i det sønderjyske og gøre brug af dokumenter og erhvervshemmeligheder, der har været bragt frem i sagen, siger Hjem-Is' advokat, Kenneth Kvistgaard-Aaholm.
Retten i Sønderborg havde oprindelig nedlagt fogedforbud mod den nye isbils virksomhed i hele Region Syddanmark, men det har landsretten nu præciseret til ikke at omfatte Fyn.
Viking-Is adskiller sig fra Hjem-Is, der ejes af fødevaregiganten Nestlé, ved at køre rundt i en rød bil i stedet for en blå.
I stedet for en klokke gør isbilen opmærksom på sin ankomst med en melodi. Pakkerne indeholder is fra Frisko og Ben & Jerry's.
Viking-Is er stiftet af to brødre, der begge tidligere har arbejdet for hjemis.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker