Hjemløs mand skal i retten for 928 ubetalte DSB-rejser
En 46-årig mand beskyldes for at have kørt uden billet i seks år. Nu risikerer han fængselsstraf for rejserne.
En af DSB's meget trofaste kunder, som dog tilsyneladende ikke betaler for sine mange togture, skal tirsdag for retten i en usædvanlig straffesag.
Den tiltalte skulle have været for retten i september, men da det ikke lykkedes for politiet at forkynde sagen for ham, blev sagen udsat og berammet på ny.
Den 46-årige har ikke en fast bopæl.
Anklagemyndigheden hævder, at manden hele 928 gange skal have "tilsneget sig adgang til befordring," som det udtrykkes i tiltalen, og kræver fængselsstraf til den hjemløse mand.
Den 46-årige skal have kørt uden billet både i S-tog og i andre tog, står der i anklageskriftet, som Ritzau har fået aktindsigt i.
De gratis kørsler skal have fundet sted gennem næsten seks år, og DSB skal have lidt "et omfattende tab."
Ikke mindre end 696.100 kroner lyder erstatningskravet fra DSB på. Beløbet rummer dels den manglende betaling og dels rykkergebyrer.
Internt i anklagemyndigheden har sagen været oppe at vende, fordi der har været usikkerhed om, hvordan den skulle opgøres i relation til måling af myndighedens produktivitet.
Rigsadvokaten har afgjort, at sagen skulle registreres som 928 selvstændige lovovertrædelser.
Men anklageskriftet rummer ikke detaljerede beskrivelser af hver eneste af de mange påståede lovovertrædelser.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned