Hjemmehjælp finder død 37-årig i sommerhus
Ingen ved endnu, hvorfor en 37-årig mand er fundet død i et sommerhus i Kulhuse.
Nordsjællands Politi blev tilkaldt torsdag morgen, da en hjemmehjælper fandt liget.
- Han er fundet død på sin bopæl og vi laver undersøgelser, så vi er sikret, hvis der skulle være noget mistænkeligt ved det, siger Morten Riisager-Pedersen, vicepolitikommissær ved Nordsjællands Politi, til Ritzau.
- Det er rutine, når vi finder en så ung person død, uden at andre kender til årsagen, forklarer han.
Derfor er liget af den 37-årige nu sendt til obduktion, så dødsårsagen kan blive afklaret.
- Han bliver obduceret fredag formiddag, og så må vi se, om vi kommer nærmere årsagen til dødsfaldet, siger Morten Riisager-Pedersen.
Politiet formoder dog ikke, at der er er sket noget kriminelt i forbindelse med dødsfaldet.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde