Hjemmehjælper var tyv - får samfundstjeneste
Landsret mildner dom til samfundstjeneste. Ældre blev frastjålet smykker og kontanter for mindst 100.000 kr.
Ni gange stjal en hjemmehjælper i Gladsaxe Kommune fra nogle af de ældre, hun egentlig skulle passe og pleje.
Det har Østre Landsret slået fast. Straffen er blevet mildnet i forhold til det resultat, som Retten i Glostrup tidligere nåede frem til.
Især smykker, men også kontanter mistede de ni ældre i Søborg i en periode fra marts til november sidste år. Samlet er der tale om værdier for mindst 100.000 kroner.
Kvinden er blevet idømt fængsel i seks måneder, men hun undgår at blive spærret inde. Straffen er nemlig blevet gjort betinget af, at hun udfører ulønnet samfundstjeneste i 120 timer.
Uanset det "alvorlige tillidsbrud" og omfanget af hendes stillingsmisbrug og tyverier er det forsvarligt med samfundstjeneste, hedder det i dommen, der blev afsagt forleden. Straffen skyldes kvindens personlige forhold.
Da sagen blev vurderet af Retten i Glostrup, blev det derimod bestemt, at hun skulle afsone to af de seks måneders fængsel. Samtidig blev hun dømt til 100 timers samfundstjeneste.
De smykker, hun stjal, blev solgt til en butik.
Den 41-årige har arbejdet som hjemmehjælper i cirka ti år, men har haft en stor gæld. Den er opstået i forbindelse med, at hun i et par år drev restaurant med sin tidligere mand.
I straffen indgår også, at kvinden ikke fremover må arbejde med ældre, syge og svagelige for eksempel på plejehjem eller sygehus.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde