Under et groft hjemmerøveri torsdag eftermiddag, blev et ældre par i Brøndby bundet til deres kørestole.
Der er tale om ægtepar på henholdsvis 81 og 84 år, der begge er demente.
De blev fundet af hjemmeplejen i deres lejlighed på sjette sal i ejendommen Nykær.
Hjemmeplejersken ringede til politiet og anmeldte først sagen som et indbrud, da hun så, at døren ind til lejligheden var brækket op med et koben.
Men kort efter gik det op for hende, at der var tale om fuldbyrdet hjemmerøveri, da hun så det demente par sidde bundet med plastikstrips i deres kørestole.
- Der har også været indbrud i nabolejligheden, så noget taler for, at der er tale om et indbrud, hvor gerningsmanden er blevet overrasket over, at der var nogen til stede i lejligheden, siger vagtchefen hos Københavns Vestegns Politi.
Politiet har konstateret, at der er forsvundet 1000 kroner fra parrets hjem.
Ægteparret er sluppet fra overfaldet uden fysiske men.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned