Hjemmerøver brækkede hoften på 91-årig kvinde
En kvinde på 91 år er kommet til skade, efter at 1. juledag om aftenen fik en hård medfart af en hjemmerøver i Beder syd Aarhus.
Manden kom ind ad et vindue, som stod åbent.
Indenfor væltede han kvinden omkuld, da han ville have fat i hendes dametaske, som stod på rollatoren. Den 91-årige pådrog sig et hoftebrud.
Østjyllands Politi søger nu vidner i sagen om røveriet, som skete tirsdag aften cirka klokken 21.30 på Byagervej.
- Hvis man har set mistænkelige personer, vil vi meget gerne høre om det, siger vagtchef Richardt Jakobsen.
Manden var iført tøj i camouflagefarver og så desuden dansk ud. Andre detaljer husker offeret ikke.
- Det er det eneste, hun kan huske fra det øjeblik, hun ligger på gulvet, siger vagtchefen.
Sagen er nu overgivet til efterforskere i håbet om, at de kan finde frem til gerningsmanden.
Hvis manden pågribes, risikerer han at blive idømt ubetinget fængsel i fem år.
Det er nemlig straffen for de såkaldte egentlige hjemmerøverier, hvor gerningsmand og offer ikke kender hinanden i forvejen.
/ritzau/
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet