Den ene forsøgte at flygte ved at kravle op i et træ, og den anden sprang ud i en sø, da politiet med hunde natten til søndag ville anholde to hjemmerøvere nær Jelling.
De to, der er 17 og 18 år, sigtes for et hjemmerøveri i Trollerup vest for Jelling. Med en spade som våben trængte de ifølge politiet ind i et hus og truede en mand til at udlevere en bærbar pc, hvorefter de kørte væk i en stjålen bil.
De kørte et par kilometer, før de igen brød ind i en privat bopæl. Manden i huset blev vækket, og da politiet dukkede op, løb de i hver sin retning - men politiet fik dog fat i træklatreren og den anden, der var blevet våd.
I sigtelserne indgår også spirituskørsel, oplyser vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi. Ved et grundlovsforhør i Kolding bestemte dommeren søndag, at den 18-årige skal være fængslet i fire uger, mens den 17-årige fik en uge.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde