Nogle gange er det lettere for politiet at opklare forbrydelser end andre. Torsdag gjorde en biltyv og hjemmerøver det endog meget let for ordensmagten, da han tabte sin egen pung i en stjålen bil.
Den 34-årige mand stjal en bil i Odense, hvor nøglerne sad i tændingslåsen. I bilen fandt han nogle af ejerens personlige papirer med hans hjemmeadresse i Otterup på.
Biltyven kørte han til adressen og låste sig ind, men blev kort efter overrasket af bilejeren, der skyndte sig hjem, da han opdagede, at bilen var stjålet. Da han blev overrasket, slog den 34-årige bilejeren i hovedet med en lille pengekasse og gjorde sig dermed til røver.
Det lykkedes ham at stikke af i bilen, som han efterlod ved et busstoppested fem-seks kilometer syd for Otterup. Her blev den fundet af politiet, der også fandt den 34-åriges pung med hans personlige papirer liggende i bilen.
Derefter var det en smal sag for politiet at finde frem til ham, og han blev kort efter anholdt på et herberg i Pantheonsgade i Odense.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker