Hjemmerøver truer kontanter fra handicappet mand
61-årig helsingoraner blev frarøvet cirka 20.000 kroner, da gråhåret mand i Adidas-bukser havde banket på.
En 61-årig handicappet mand blev onsdag aften udsat for et røveri i sit hjem i Helsingør, oplyser Nordsjællands Politi.
Det var en hjemmehjælper, der ved 22-tiden alarmerede politiet, efter at hun kom på besøg hos manden.
Han var ikke kommet noget fysisk til, men har fortalt, at han blev truet med en dolk-lignende genstand og frarøvet i omegnen af 20.000 kroner, som han havde på sig.
- Han har forklaret, at han lå og sov, da der blev banket på døren. Han forventede ingen gæster, men valgte alligevel at åbne døren, hvorefter en mand pressede sig ind i lejligheden, siger vagtchef Peter Olesen.
- Han (gerningsmanden, red.) slipper af sted med et kontantbeløb og to mobiltelefoner, og på et tidspunkt i forløbet skal han have truet med en dolk-lignende genstand, siger han.
Politiet efterlyser en mand af slavisk udseende, som menes at stå bag hjemmerøveriet. Han har kort, gråt hår og bar blå Adidas-bukser med tre hvide striber ned langs benene.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker