Hjemmerøvere angreb med køller, kniv og luftpistol
Politiet leder søndag fortsat efter en person, der mistænkes for et groft hjemmerøveri. Foto: Free/Politi.dk
Free/Politi.dk
En 61-årig mand fik en særdeles hårdhændet behandling af to mænd, der lørdag aften trængte ind i hans hjem.
To maskerede mænd gik usædvanligt hårdhændet til værks, da de lørdag aften begik hjemmerøveri mod en 61-årig mand.
De to mænd trængte ved 22.30-tiden ind i offerets hjem i Bryrup syd for Silkeborg.
- Han bliver slået med køller, snittet med kniv i armen og skudt i benet med en luftpistol, fortæller vagtchef Ole Vanghøj fra Midt- og Vestjyllands Politi.
Trods den voldsomme behandling er den 61-årige ikke kommet så alvorligt til skade, at det har været nødvendigt at indlægge ham.
Politiet mener, at mændene opsøgte deres offer for at opkræve en gæld.
I forbindelse med røveriet har politiet anholdt en 31-årig mand, der søndag eftermiddag er blevet varetægtsfængslet i knap fire uger.
I den forbindelse oplyser politiet, at den fængslede nægter sig skyldig.
Ifølge vagtchefen påstår manden, at han tilbragte sin lørdag aften på sofaen. Derfor aner han heller ikke, hvem den anden gerningsmand kan være.
Ikke desto mindre mente dommeren altså, at beviserne rakte til en fængsling. Politiet er umiddelbart på bar bund i jagten på den anden gerningsmand.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker