To ukendte gerningsmænd iført elefanthuer trængte ind og gik først løs på den 20-årige mandlige beboer.
- De tildeler ham adskillige slag i hovedet og på kroppen med et baseballbat, og han får også peberspray i hovedet, siger vagtchef Stig Simonsen fra Sydøstjyllands Politi.
Også den kun 16-årige kvindelige beboer fik sprøjtet peberspray i ansigtet, inden røverne gik i gang med at lede efter værdier i boligen.
- Gerningsmændene stjæler dog kun et mindre kontantbeløb og en bærbar computer, inden de løber fra stedet hen over nogle boldbaner, oplyser vagtchefen.
De chokerede beboere blev efterfølgende kørt på Vejle Sygehus, hvor de blev behandlet for mindre skader.
- De er selvfølgelig meget rystede over situationen. Vi er i øjeblikket i gang med at afhøre dem, siger Stig Simonsen.
Politiet har haft hunde ude på gerningsstedet i løbet af natten for at lede efter spor, der kan hjælpe ordensmagten med at opstøve de to gerningsmænd.
- Vi har fundet flere brugbare spor, som kan hjælpe os i efterforskningen, fortæller Stig Simonsen, som dog ikke vil komme nærmere ind på, hvad politiet har opsnuset.
De to maskerede gerningsmænd var iført mørkt tøj og jeans, men ellers har politiet intet nærmere signalement.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde