Kort før klokken 16 forsøgte tre personer at trænge ind til en 84-årig kvinde på Lærkevej i Vejen, men det lykkedes dem ikke at komme indenfor.
En halv times tid senere bankede det på døren hos et ægtepar på 83 og 86 år på Ahornvej i Vejen. Udenfor stod en mand og en kvinde.
- De tvinger manden ud i køkkenet og kvinden bliver tvunget til at sætte sig ned, mens de gennemroder huset og forsvinder med nogle kontanter, fortæller vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Søren Strægaard.
En times tid senere tvinger en mand og en kvinde sig ind i hjemmet hos en 87-årig kvinde på Skrænten i Esbjerg.
- Kvinden truer hende til at kigge væk, mens manden gennemroder hjemmet. Vi ved endnu ikke om de forsvandt med noget, siger Søren Strægaard torsdag aften.
- Vi mener, at nogle af de samme personer står bag de seneste dages tricktyverier og hjemmerøverier, men om det er de samme, der står bag de tre tilfælde i dag, kan vi ikke sige, fortsætter han.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde