To maskerede mænd med en sølvfarvet pistol truede natten til tirsdag under et hjemmerøveri et ægtepar fra Skovby på Als til at udlevere familiens mobiltelefoner, flere pc'er, et mindre kontant pengebeløb samt et sæt bilnøgler.
Det er blot få dage siden, at ægteparret blev udsat for indbrud. Politiet er overbeviste om, at gerningsmændene er de samme, da ægteparret mistede en nøgle til huset under indbruddet. Og natten til tirsdag låste hjemmerøverne sig selv ind i huset.
Efter røveriet stak de to røvere af med familiens bil, en sølvfarvet VW Tuoareg med registreringsnummeret UB 93 701. Den blev fundet tirsdag morgen i Sønderborg med nøglerne i tændingen, oplyser vagtchefen for Syd- og Sønderjyllands Politi i Esbjerg.
Under røveriet talte de to røvere dansk. Indbyrdes talte de et mellemøstligt sprog, siger vagtchefen.
Begge røvere var i 20'erne. Den ene var cirka 185 cm høj og slank af bygning. Han iført en sort hættetrøje. Den anden røver var 165 cm og tæt af bygning. Han havde en mørk hættetrøje med hvide stiber på.
Gerningsmændene var sent tirsdag eftermiddag stadig på fri fod, men politiet formoder, at der er tale om lokale kriminelle.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde