En 49-årig mand blev i nat overfaldet af to røvere i sit hjem i Ørsted på Djursland. De maskerede røvere truede manden og hans hund med et oversavet jagtgevær.
De røvede omkring 5000 kroner fra mandens tegnebog samt nogle æsker med proteinpulver, har manden forklaret politiet.
Røveriet skete ved 01.30-tiden, mens mandens mor sov i en stue ved siden af. Det var en logerende, som lukkede op for røverne, da de bankede på.
- Men den logerende så sit snit til at forsvinde, fortæller Gert Nørholm fra lokalpolitiet i Grenaa.
Røverne kiggede også i mandens fryser, muligvis efter narkotika, men ifølge mandens forklaring til politiet lå han ikke inde med narko.
Røverne forsvandt i en mørk stationcar. De beskrives som dansktalende, sortklædte og bar hætter. Ifølge den 49-årige har han ingen anelse om, hvem de er.
Der gik omkring en time, før han anmeldte røveriet til politiet.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde