Tre mænd trængte torsdag eftermiddag ind til en 65-årig mand i hans hjem på Køllevej i Mørkøv sydvest for Holbæk.
Manden blev truet med kniv og pistol og desuden udsat for vold af de tre røvere, som derefter bagbandt deres offer, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
Efter at have stjålet nogle penge kørte røverne i retning mod Jyderup i mandens sølvgrå Mitsubishi Galant med registreringsnummeret PE 35 415.
Det lykkedes forholdsvist hurtigt for den 65-årige at komme fri. Han gik ind til en nabo, som ringede efter politi og ambulance. Offeret er indlagt på sygehuset, og politiet har kun kunnet foretage en kort afhøring af ham.
Han har beskrevet de tre røvere som sydlandsk af udseende. De var alle tre spinkle af bygning og iført mørk tøj og huer, der var trukket ned over ansigtet.
De talte perfekt dansk, da de overfaldt den 65-årige, men talte indbyrdes et andet sprog, formentlig tyrkisk.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde