Hjemmerøveri i Kettinge i aftes
Foto: www.politi.dk, arkivfoto
www.politi.dk, arkivfoto
Ukendt gerningsmand truede med kniv og fik 500 kroner.
En 29-årig kvinde fra Kettinge blev i aftes udsat for et hjemmerøveri.
Det oplyser lokalpolitiet i Nykøbing her til morgen, torsdag
Kvinden, der bor i et hus på Nørrevej i Kettinge, blev klokken 21.45 opsøgt af en mand, Ifølge politiet i Nykøbing ved kvinden ikke, hvem manden var. Manden forlangte at få nogle penge.
- Giv mig nogle penge, sagde han til kvinden.
Samtidig truede han den 29-årige kvinde med en foldekniv. Røveren fik de 500 kroner, og derefter forsvandt han igen. Ifølge politiet foregik det ved, at manden kørte væk i en mindre mørk bil.
Kvinden ringede efter røveriet til politiet, der gik i aktion ved at indsætte hundefolk i området. Men det lykkedes i aftes ikke at finde røveren.
Lokalpolitiet i Nykøbing vil i dag fortsætte efterforskningen af hjemmerøveriet.
- Vi har ikke så mange detaljer om røveriet endnu, men det håber vi at få i det kommende par dage, siger Jan Larsen fra lokalpolitiet i Nykøbing til Folketidende.
Han tilføjer, at politiet har nogle spor at gå efter i efterforskningen af hjemmerøveriet.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker