Hjemmerøveri i Nakskov
Michael Torfing.
En ældre mand blev lørdag eftermiddag overfaldet i sit hjem
En hjemmehjælper fandt sidst på lørdag eftermiddag en ældre mand, der var blevet overfaldet i sit hjem på Enehøjevej i Nakskov.
Manden kunne fortælle hjemmehjælperen, at han klokken 16.40 havde hørt nogen banke på døren, og da han åbnede var han blevet overfaldet. Han lå hjælpeløst på gulvet i lejligheden indtil hjemmehjælperen dukkede op en time senere.
Politiet har endnu ikke mange spor at gå efter i sagen. Det var begrænset, hvad den ældre mand nåede at opfange i situationen, men han mener, at der kun var en enkelt gerningsmand, som bliver beskrevet som ca. 25 år og lille. Et aldeles sparsomt signalement.
Endnu er det uklart, hvad overfaldsmanden har taget fra hjemmet, men den ældre mand, der fik et slag i ansigtet, har det rent fysisk godt, men er selvfølgelig påvirket af hændelsen.
Politiet sendte lørdag aften teknikere til hjemmet for at undersøge hvilke spor gerningsmanden eventuelt kan have efterladt sig.
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker