Manden, der kommer fra Solrød, fremstilles torsdag formiddag i et lukket grundlovsforhør i Roskilde.
Hos bandeenheden Task Force Øst, bekræfter vicepolitiinspektør Lisbeth Jessen anholdelsen.
- Det er en 41-årig mand med tilknytning til Hjemmeværnet. Det er efterforskningen i sagen, der har ført os frem til ham, siger hun.
Da politiet slog til mod kælderrummet på Forbindelsesvej dukkede der et enormt våbenlager op. Det tog politifolkene seks-syv timer at tømme kælderrummet sammen med eksperter fra forsvaret.
I alt fandt politiet over 30 skydevåben, to kilo tnt, 200 gram formbart sprængstof, blålyn og tændsnor under ejendommen.
Ifølge Lisbet Jessen er manden sigtet for at have transporteret og anbragt blandt andet sprængstofferne, to pistoler, nogle våbendele og 25.000 patroner under ejendommen.
Derfor er han ikke blot sigtet efter våbenloven men også for at udsætte de omkringboende for fare.
En 50-årig mand blev fængslet i sagen i sidste uge.
Spørgsmålet er så, om de mange våben stammer fra Hjemmeværnets depoter.
- Det kan vi ikke sige noget om endnu. Det skal den videre efterforskning vise, siger Lisbeth Jessen.
Hos Task Force Øst har man tidligere oplyst, at fundet af kælderrummet er en udløber af en sag fra november, hvor to mænd fra hhv. Haslev og Greve blev anholdt midt i en våbenhandel med to pistoler.
Den ene af dem er sigtet for at forsyne rocker- og bandemiljøet med våben.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned