En 65-årig tidligere hjemmeværnsmand bliver til august fremstillet i retten tiltalt for at have befølt unge piger på Kalundborg 10. Klassecenter.
Det skriver Kalundborg Folkeblad.
Anklagemyndigheden mener, at den 65-årige mand fra Kalundborg-området tog to piger på brysterne og forsøgte at gøre det samme med en tredje, da han den 17. og 19. januar var gæsteunderviser på Kalundborg 10. Klassecenter.
Derfor bliver han fremstillet i Retten i Holbæk den 9. august.
Ifølge anklageskriftet skulle udåden være foregået, da han som medlem af hjemmeværnet dukkede op sammen med en kollega for at gennemføre et rollespil om fred og konflikter sammen med eleverne.
Den ene pige blev taget på brysterne med en forklaring om, at han troede, at hun var en dreng, og den anden pige blev befølt, da han satte et navneskilt på hende.
Efter et møde mellem pigerne, deres forældre og skolen blev den 65-årige meldt til politiet, skriver Kalundborg Folkeblad.
Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- og Vestsjælland oplyser, at den 65-årige mand siden har forladt hjemmeværnet frivilligt.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker