Fra sin butik "City Guns" i det indre København forsynede den 51-årige Peter Jensen Københavns kriminelle miljø med skydevåben af den slags, der ikke kun skyder med plastikkugler. Det takserer Københavns Byret til tre år og seks måneders fængsel.
Med videoovervågning af butikken, hemmelige politiagenter på indkøb og adskillige belastende vidneudsagn mener retten, at bevismængden er tilstrækkelig.
Peter Jensen blev dømt skyldig i 21 anklagepunkter om salg af våben fra butikken og opbevaring af revolvere, maskinpistoler, tusindvis af knive og flere ton ammunition på flere adresser i Nordsjælland. Selv Peter Jensens vinsamling blev beslaglagt, da retten fandt det bevist, at den var købt for penge fra ulovlige våbenhandler.
- Jeg kender ikke til nogen anden sag med så organiseret handel med ulovlige våben, siger anklager Thomas Brædder efter dommen.
Peter Jensens forsvarer har anket dommen til landsretten.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie