Hobbydrone lukkede luftrummet over Aalborg Lufthavn i 12 minutter
Luftrummet over Aalborg Lufthavn var lukket i et lille kvarter onsdag eftermiddag. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
En 47-årige mand beholder sin drone, men straffes med en bøde for at flyve for tæt på Aalborg Lufthavn.
En 47-årig mand fløj med sin drone onsdag eftermiddag, og det endte med et lukket luftrum over Aalborg.
Da droneflyvningen blev registreret tæt på Aalborg Lufthavn, lukkede luftrummet over den nordjyske lufthavn i 12 minutter.
Det siger vagtchef Christian Tilsted fra Nordjyllands Politi.
- Luftrummet lukkede klokken 16.35 og blev genåbnet igen 16.47.
- Der var tale om en ganske almindelig 47-årig mand, og der var intet mistænkeligt over det, siger vagtchefen.
Manden får lov at beholde sin drone, men blev straffet med en bøde.
I Danmark er det blandt andet ulovligt at flyve en drone højere end 120 meter og nær militærområder, lufthavne og beskyttede naturområder.
Den 47-årige mand fløj for tæt på lufthavnens område og desuden i en højde på 100 meter.
Det er ulovligt at flyve med drone indenfor en afstand på otte kilometer fra lufthavnen, medmindre man har det påkrævede certifikat.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker