Høj knivrøver efterlyst: To unge anholdt
Syd- og Sønderjyllands Politi har anholdt to unge mænd i forbindelse med to røverier i Haderslev-området lørdag.
De to røverier lignede hinanden i fremgangsmåden, og en høj, spinkel mand blev efterlyst.
Både den mistænkte og en medgerningsmand blev anholdt ved 20-tiden lørdag, fortæller vagtchef Søren Strægaard.
- Vi fandt frem til, hvem de var ved hjælp af beskrivelser af udseendet. De blev anholdt på deres bopæle, fortæller han.
De anholdte er 19 og 21 år og fra Vojens-området.
Det første røveri fandt sted omkring klokken 6.30 lørdag morgen, da en høj mand kom ind i en bagerforretning i Vojens og truede personalet med en kniv til at udlevere et mindre beløb.
Efter røveriet forsvandt han fra stedet på en blå knallert.
Lige før klokken 12 blev en købmand i Bevtoft røvet med samme fremgangsmåde. Her kørte røveren formentlig fra stedet i en mindre, rød bil, der efter beskrivelsen havde reservehjul på begge baghjul.
Vagtchefen forventer at begge unge mænd skal fremstilles i grundlovsforhør søndag.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned