Højesteret underkender Integrationsministeriets administrative udvisning af tuneseren Slim Chafra, som Politiets Efterretningstjeneste mistænker for drabsplaner mod Muhammedtegneren Kurt Westergaard.
Slim Chafra blev tilkendt 35.000 kroner i erstatning for den meldepligt til Sandholmlejren, som han blev underkastet, mens han endnu havde status som udvist og var på tålt ophold.
Chafra bor med sin familie i Brabrand nær Kurt Westergaard, men skulle dagligt melde sig i Center Sandholm i Nordsjælland. Han kom dermed til at lægge navn til den såkaldte tuneserlov.
- Det er en god dag for retssikkerheden, siger tuneserens advokat, Tyge Trier.
Samtidigt godkender Højesteret en anden administrativ udvisning, nemlig udvisningen af irakisk-turkmeneren Amer Saeed, der af PET beskyldes for at stå bag udsendelsen af selvmordsbombere til Irak.
Saeed overvejer nu at gå videre til Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg, meddeler hans advokat, Gunnar Homann.
Statens advokat, kammeradvokaten, hastede efter afgørelserne til møde i Integrationsministeriet:
- Vi må konstatere, at vi har tabt den ene og vundet den anden sag, lyder kammeradvokatens kommentar.
Højesteret stadfæster Østre Landsrets afgørelser i begge sager.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned