Helt ekstraordinært har Højesteret besluttet at rulle gardinerne helt ned for en retssag om flere forsøg på manddrab.
Offentligheden må end ikke få besked om, hvornår sagen mod et tidligere medlem af rockermiljøet skal behandles.
Denne afgørelse har Højesteret truffet fredag, og samtidig er det besluttet, at sagen skal føres bag lukkede døre.
Men retten vil dog give besked, når dommen er afsagt, oplyses det til Ritzau.
Det store hemmelighedskræmmeri skyldes hensynet til den tiltaltes sikkerhed.
Manden har tilstået at have været med til fem drabsforsøg og to tilfælde af vold - men han ønsker en lavere straf end de 12 års fængsel, som Østre Landsret og Københavns Byret tidligere er nået frem til.
Den dømte er politiets og anklagemyndighedens guldfugl, fordi han har valgt at fortælle om forbrydelserne.
Højesteret skal afgøre hvilken rabat, han har gjort sig fortjent til.
Hans vidneudsagn er blandt de afgørende beviser i sagen mod Brian Sandberg og 15 andre mænd fra Hells Angels og AK 81.
Afsoningen sker under store sikkerhedsforanstaltninger, fordi myndighederne frygter, at rockere vil hævne sig på ham.
Mens Højesteret altså helt usædvanligt afskærer pressen fra at følge straffesagen mod manden, er vilkårene anderledes lempelige i retssagen mod de 16 rockere.
Her har Københavns Byret tilladt, at journalister fra et andet lokale lytter med, når den frafaldne rocker bliver afhørt.
Afhøringen vil efter planen strække sig over 10 dage.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker