At en mand har gode personlige forhold og en pletfri straffeattest, betyder ikke, at man kan slippe for en ubetinget straf, når man slår på tæven.
Det afgjorde Højesteret mandag, da en sag om et knytnæveslag på et jysk værtshus var havnet på retslisten i landets øverste retsinstans.
Med henvisning til sine gode personlige forhold og til, at han aldrig tidligere er dømt for noget, ville en ung mand have mildnet de 30 dages ubetinget fængsel, som han havde fået i byretten og i landsretten.
Procesbevillingsnævnet havde helt ekstraordinært tilladt, at den temmelig banale sag blev prøvet af alle tre instanser i retssystemet.
I stedet for 30 dages fængsel ville han have straffen gjort betinget og eventuelt erstattet af samfundstjeneste.
Men Højesteret stadfæstede mandag afgørelserne fra byretten og landsretten.
Den unge mand er blevet dømt for at slå en anden mand i ansigtet med knyttet hånd på et værtshus.
Mandens advokat havde ud over at fremhæve de gode personlige forhold også slået på, at der kun var tale om et enkelt knytnæveslag med begrænsede skader, og at slaget faldt under noget skubberi i baren, hvor offer og gerningsmand befandt sig.
Anklageren har blandt andet lagt vægt på, at de to mænd ikke kendte hinanden, at et knytnæveslag i ansigtet på et værtshus normalt takseres med en straf på 30-40 dages ubetinget fængsel, og at betinget straf er i modstrid med lovgivernes ønske om skærpede straffe i voldssager.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker