Højesteret skal overveje hemmelige vidner i PKK-sag

Det har Procesbevillingsnævnet nu bestemt, efter at Københavns Byret først afviste at føre hemmelige vidner i sagen, hvorefter Østre Landsret omgjorde den afgørelse.

I sagen sidder 10 mænd i disse måneder tiltalt i Københavns Byret for at have indsamlet og videreformidlet i alt 140 millioner kroner til Kurdistans Arbejderparti, PKK, der regnes som en terrororganisation.

Beløbets størrelse og sagens omfang i øvrigt gør det til den hidtil største sag om terrorstøtte herhjemme.

Anklagemyndigheden har forlangt, at fem vidner i sagen skal afhøres for lukkede døre, og at ikke en gang de tiltalte må overvære afhøringen.

De tiltalte må ikke en gang få oplyst vidnernes identitet, hvilket er usædvanligt, da en tiltalt som udgangspunkt har ret til at få oplyst sagens detaljer for at kunne forsvare sig.

I retsplejeloven er der dog en paragraf, som muliggør hemmeligholdelse af vidner, hvis retten vurderer, at hensynet til vidnets sikkerhed kræver det, og hvis det i øvrigt efter rettens opfattelse ikke påvirker den tiltaltes mulighed for at forsvare sig.

Københavns Byret mente ikke, at anklagemyndigheden havde argumenteret godt nok for, at vidnernes sikkerhed på nogen måde var truet, men i Østre Landsret var opfattelsen stik modsat.

Landsretten har lagt vægt på, at de tiltalte har haft kontakt med vidnerne i forbindelse med indsamling af penge, og at der er en risiko for, at vidnerne kan blive udsat for repressalier, hvis deres identitet bliver kendt.

Det bliver nu Højesteret, som skal træffe endelig afgørelse i spørgsmålet, alt imens retssagen fortsætter. Først en gang i foråret forventes der at falde dom i sagen.

/ritzau/