Højesteret stadfæster: Afghansk mand udvises efter 24 år i Danmark
Højesteret stadfæster, at den 37-årige mand skal udvises, men ikke for bestandigt. (Arkivfoto). Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
En 37-årig afghansk mand skal udvises af Danmark for ulovlig våbenbesiddelse, har Højesteret afgjort.
Det var korrekt, da en nu 37-årig afghansk mand i både by- og landsret blev dømt til udvisning i en sag om ulovlig våbenbesiddelse.
Det har Højesteret onsdag afgjort.
Den skulle alene tage stilling til spørgsmålet om udvisning af manden, der har opholdt sig i Danmark i 24 år og ingen tilknytning har til Afghanistan.
Højesteret erkender, at mandens tilknytning til Afghanistan er ikke-eksisterende, men slår samtidig fast, at en udvisning for at forebygge uro og eventuelle fremtidige forbrydelser ikke er uproportionalt.
Manden var i byretten udvist med indrejseforbud i seks år. I landsretten blev det ændret til at gælde for bestandigt, men Højesteret har ændret det til at gælde i seks år.
Mandens forsvarsadvokat mente i Højesteret, at landsretten lagde "alt for stor vægt" på en advarsel om udvisning, som den 37-årige tidligere har fået i en anden sag om ulovlig våbenbesiddelse.
Selve forbrydelsen, som den 37-årige udvises for, handler om, at politiet 15. marts 2021 fandt et større antal skydevåben, knive og ammunition i mandens kælder.
Tidligere er det kommet frem, at han har købt våbnene på udenlandske hjemmesider, fordi han syntes, de var pæne.
Den 37-årige har tidligere selv beskrevet det som en "dum" hobby. Han har aldrig skudt med våbnene.
Mandens forsvarsadvokat mente i Højesteret, at den 37-årige i stedet for udvisning skulle have en ny advarsel om udvisning.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker