Højlydt mand anholdt

Foto: arkivfoto: Mikael Torfing

Offentliggjort Sidst opdateret

En 20-årig mand fra Nykøbing måtte tilbringe natten til lørdag i detentionen på politistationen i Næstved. Den 20-årige blev anholdt lørdag nat på Brovejen ud for Sgt. Peppers i Nykøbing, hvor han meget højlydt gjorde opmærksom på sit syn på politiets arbejde. I forbindelse med, at betjentene bad ham dæmpe sig, nægtede han at opgive navn og adresse, og han blev derfor anholdt. Han blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og retsplejeloven.